Mand fundet død i Hamborgskoven

En 50-årig mand blev søndag morgen fundet død i Hamborgskoven ved Sundby L.
 
Det var nogle morgenløbere, der kort efter klokken 07 fandt manden på en lille skovsti, der går mellem Middelaldercentret og grusgraven i skoven. I nærheden af den døde mand holdt hans knallert.
 
Politiet i Nykøbing oplyste i formiddags, at der senere i dag vil blive holdt ligsyn over den døde mand, der boede i Nykøbing.
 
Fra politiets side slår man fast, at der ikke er tale om en forbrydelse eller om selvmord. Manden var meget syg, oplyser man, men ønsker ikke at uddybe dette nærmere.
 
De pårørende er blevet underrettet.
 

En 50-årig mand blev søndag morgen fundet død i Hamborgskoven ved Sundby L.

Offentliggjort Sidst opdateret