Mand fundet død i nordsjællandsk skov
Politiet kan endnu ikke sige meget, men behandler sagen som et mistænkeligt dødsfald.
En mand i slutningen af 20'erne er onsdag eftermiddag fundet død i et skovområde ved Frederiksværk i Nordsjælland
- Vi får anmeldelsen ved 15-16-tiden og er ved at finde ud af, hvad der er sket, siger Henrik Gunst, der er efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, kort før klokken 20.
Han tilføjer, at politiet har været på flere adresser i området efter fundet af den døde mand.
- Sagen bliver behandlet som et mistænkeligt dødsfald, fortæller efterforskningslederen.
Når det ikke umiddelbart kan fastslås, hvordan en person er død, behandler politiet sagen som et mistænkeligt dødsfald.
Det vil sige, at man fra starten efterforsker sagen, som om der er tale om et drab, selv om det måske slet ikke er tilfældet. Det gør man for ikke at ødelægge vigtige spor, hvis det senere skulle vise sig, at personen har været udsat for en forbrydelse.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker