Mand fundet død i slambassin nær Kolding

En mand blev onsdag eftermiddag fundet død ved virksomheden Marius Pedersen på Virkelyst i Bramdrupdam ved Kolding.

Manden blev fundet i et bassin, hvor slamsugere tømmer deres last.

- Han blev fundet, da føreren af en slamsuger ville smide sin slange ud i bassinet, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Jesper Duus.

Politiet ved endnu ikke, hvem manden er, eller hvordan han er havnet i bassinet.

- Umiddelbart er der intet, der tyder på, at der er sket noget kriminelt, men det er noget af det, vi er ved at finde ud af, siger Jesper Duus.

/ritzau/

En mand er blevet fundet død i et slambassin ved Kolding. Umiddelbart tyder intet på noget kriminelt.

Offentliggjort Sidst opdateret