Mand fundet dræbt ved Aalborg

En mand er fundet dræbt ved Mou øst for Aalborg. Det oplyser Nordjyllands Politi.

- En mand ringer ind til alarmcentralen kl. 8.15 og fortæller, at han muligvis har gjort noget galt. Da vi ankommer til adressen, som manden har oplyst, finder vi en livløs mand uden for huset, fortæller vagtchefen ved Nordjyllands Politi.

Manden, der siden er blevet erklæret død, havde skader i ansigtet, som efter politiets første vurdering er påført med en stump genstand.

En efterforsker er lige nu på vej til gerningsstedet for at fastslå de nærmere omstændigheder.

Gerningsmanden, som politiet fandt på en anden adresse, er blevet anholdt.

/ritzau/

Politiet har anholdt en mand, der selv ringede 112 og fortalte om et drab i Mou.

Offentliggjort Sidst opdateret