Mand fundet efter døgn i jolle på åbent hav
En mand i starten af 40'erne er fundet ud for Bornholm torsdag af Søværnets Operative Kommando, SOK, efter at han har drevet rundt i knap et døgn.
Manden kom aldrig tilbage efter en kort tur mellem Tejn og Allinge onsdag.
- Han blev fundet drivende i jollen efter et lille døgn alene i en 14-fods jolle. Han var i live, men kold og forkommen, og han har fået lægebehandling, siger den vagthavende officer ved SOK til Ritzau.
SOK blev alarmeret klokken 11.14 af Bornholms Politi om den efterlyste mand. I eftersøgningen var SOK's skib Freja, og redningsbåde fra Rønne og Neksø.
Forsvarets havmiljøfly var tæt ved området og blev omdirigeret til eftersøgningsområdet, hvor de hurtigt kunne se jollen med en person om bord.
Freja blev herefter sendt til positionen, og manden blev fundet i live.
Det var formentlig motorstop, der var årsag til mandens havsnød.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned