Mand fundet i skurvogn blev dræbt af knivstik
67-årig mand var blevet dræbt af knivstik, inden politiet fandt ham i en brændt skurvogn på Amager.
Manden, som Københavns Politi søndag aften fandt død i en brændt skurvogn på Amager, var blevet dræbt af flere knivstik.
Det har en obduktion af manden påvist, skriver politiet i en pressemeddelelse.
Sagen efterforskes derfor som en drabssag.
Den afdøde er en 67-årig mand. Skurvognen, han blev fundet i, stod på et område på Frieslandsvej lidt uden for Dragør på det sydøstlige Amager.
- Der var fra begyndelsen tegn på, at vi kunne stå med en drabssag, og vi har iværksat en række efterforskningsskridt og tekniske undersøgelser på stedet. Den efterforskning fortsætter naturligvis, siger vicepolitiinspektør Brian Belling i pressemeddelelsen.
Politiet fik en anmeldelse om den brændende skurvogn klokken 22.20 søndag aften. Efter at branden var blevet slukket, fandt man den 67-årige død.
Politiet efterlyser vidner, der kan have viden om sagen, eller som har befundet sig i området omkring Frieslandsvej søndag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned