Mand fundet livløs på bunden af bassin i midtjysk svømmehal
En 33-årig mand fra Ikast er blevet kørt på hospitalet i kritisk tilstand efter en ulykke i en svømmehal.
En 33-årig mand fra Ikast blev mandag eftermiddag fundet livløs på bunden af et bassin i Ikast Svømmecenter.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.
Manden trak ikke vejret, da han blev trukket op af vandet, så der blev ydet førstehjælp.
Den 33-årige beskrives af politiet som værende i kritisk tilstand. Han er blevet kørt med ambulance til Aarhus Universitetshospital.
Det er endnu uvist, hvad der har ført til, at manden endte livløs på bunden af bassinet, men politiet formoder ikke, at der er sket noget kriminelt. Der er overvågningskameraer i svømmehallen, og optagelser derfra vil nu blive kigget igennem af ordensmagten.
Svømmehallen holder som følge af ulykken lukket resten af dagen mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned