Mand fundet skyldig i forsøg på at voldtage otteårig
To af tre dommere mener, at en mands tilnærmelser var så grove, at han havde forsæt til voldtægt.
En 39-årig mand er mandag ved Retten i Helsingør blevet kendt skyldig i at forsøge at voldtage en otteårig pige i Græsted.
Det oplyser anklager Bernt Farver, Nordsjællands Politi, til Ritzau.
Udmålingen af den straf, manden skal have, er udsat, indtil retten har fået resultatet af en mentalundersøgelse. Undersøgelsen skal afgøre, om han er egnet til fængselsstraf.
Manden blev sigtet for voldtægtsforsøg, efter at han en torsdag morgen i december sidste år, var trængt ind i pigens værelse i familiens villa i Græsted. Han talte om sex og forsøgte at holde pigen fast.
Pigen fik tilkaldt sine forældre, og faren og en nabo holdt manden fast, indtil politiet nåede frem.
Den 39-årige har under sagen nægtet sig skyldig og forklaret, at han intet huskede, fordi han var beruset.
Sagens tre dommerne var ikke enige om skyldspørgsmålet, idet en dommer ikke fandt det bevist, at manden havde til hensigt at voldtage pigen. Ved uenighed blandt sagens dommere, træffes der afgørelse efter stemmeflertal.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned