En 24-årig mand fra Vallensbæk har ved Retten i Glostrup fået 30 dages betinget fængsel for databedrageri.
Manden har indrømmet, at han skaffede sig en kode, så han kunne ændre priserne på en dvd-netbutiks hjemmeside, hvorved varerne blev billigere, før han købte dem på nettet.
Ved at flytte kommaet i priserne to pladser til venstre ændrede han prisen til en hundreddel af den oprindelige og skaffede sig en gevinst på godt og vel 8000 kroner.
Forehavendet lykkedes to gange med en måneds mellemrum, men efterfølgende forsøg mislykkedes på grund af firmaets sikkerhedsprocedurer.
Retten gjorde straffen betinget, så den unge mand slipper for fængsel, hvis han ikke begår ny kriminalitet i to år.
Anklager Nina-Maria Hansen, Københavns Vestegns Politi, er tilfreds med dommen, fordi den sender et signal om, at det er alvorlig kriminalitet at begå databedrageri.
- Mange borgere og virksomheder handler på internettet, og de skal være sikre på, at de ikke udsættes for databedrageri, siger Nina-Maria Hansen.
Den 24-årige tog betænkningstid med hensyn til, om han vil anke byrettens afgørelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde