Mand gemte ecstasypiller i sin sejlbåd

En 48-årig mand med adresse i en sejlbåd i Vallensbæk Havn fik torsdag ved Retten i Glostrup en straksdom på fire måneders fængsel for narkohandel.

Efter et tip fandt Københavns Vestegns Politi onsdag 182 ecstasypiller og 52 gram amfetamin i båden.

Derefter gik det stærkt. Manden, der er fra Brøndby, blev anholdt og sigtet for narkohandel.

Torsdag blev han fremstillet i grundlovsforhør, hvor dommeren slog til med det samme og gav ham en straksdom på fire måneder i gitterly.

/ritzau/

En 48-årig mand fra Københavns Vestegn gemte narko i sin båd. Det takserede en dommer til en straksdom på fire måneder for narkohandel.

Offentliggjort Sidst opdateret