Mand gik amok på Sønderskovhjemmet
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Tre beboere måtte på sygehuset efter, at en 31-årig mand slog dem og sparkede en tilkaldt politibetjent.
En 31-årig mand blev sent i aftes anholdt efter, at han var gået amok på forsorgshjemmet Sønderskovhjemmet, der ligger lidt udenfor Flintinge på Østlolland.
Ifølge politeits vagtchef blev der slået alarm klokken 23.10 tirsdag aften efter, at manden, der er beboer på stedet, havde smidt rundt med og slået tre andre beboere, blandt andet med et bordben.
De tre blev efterfølgende kørt på sygehuset, men skulle ifølge vagtchefen ikke være kommet alvorligt til skade.
Da politiet ankom var manden stadig voldsomt oprevet og sparkede blandt andet den ene af betjentene, før det lykkedes at anholde ham og tage ham med. Den 31-årige, der ikke er kendt af politiet i forvejen, er sigtet for vold og vold mod tjenestemand og er tidligt onsdag morgen fortsat i politiets varetægt.
I løbet af formiddagen skal politiets jurister afgøre, om der er grundlag for at fremstille ham i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.
Det vides ikke, hvorfor manden gik amok, men ifølge vagtchefen var han ikke påvirket af hverken alkohol eller stoffer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet