Mand hårdt kvæstet efter fald i Hjørring

En mand i begyndelsen af 60'erne styrtede lørdag eftermiddag ned fra et stillads på et hus på Holmegårdsvej i Hjørring, hvor håndværkere var ved at skifte taget.

Manden er i livsfare efter styrtet. Han blev straks overført til Aalborg Sygehus, hvor lægerne kæmper for at redde hans liv.

Manden, der selv er gammel håndværker, var nysgerrig efter at se, hvordan arbejdet skred frem og klatrede op til håndværkerne, der var i gang på stilladset.

Imidlertid mistede han balancen. Han styrtede omkring fire meter ned og landede på hovedet og ryggen.

Politiet havde lørdag eftermiddag en patrulje på stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

/ritzau/

En mand ville op tjekke arbejdet på naboens tag. Men han mistede balancen og styrtede ned fra stilladset.

Offentliggjort Sidst opdateret