Mand i 40'erne er død i fængslet

En mandlig indsat blev mandag i sidste uge fundet død i det åbne fængsel Kærshovedgård i Ikast. Manden var metadonbruger og i begyndelsen af 40'erne.

Vicepolitikommissær Bent Smedegaard bekræfter dødsfaldet over for eb.dk og fortæller, at politiet allerede har foretaget afhøringer i fængslet. Nu venter politiet på obduktionsrapporten, der skal afsløre dødsårsagen.

Det er ikke første gang, at en indsat dør i Kærshovedgård. Tilbage i marts 2009 døde en 27-årig mand fra Glostrup-området af en overdosis i fængslet.

/ritzau/

En mand i 40'erne blev i sidste uge fundet død i fængslet Kærshovedgård i Ikast. Politiet undersøger dødsfaldet.

Offentliggjort Sidst opdateret