Mand i 70'erne i kritisk tilstand efter brand i Frederikssund
Politiets brandteknikere skal nu i gang med at undersøge, hvad brand i rækkehus i Frederikssund skyldes. (Arkivfoto). Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
En mand er blevet indlagt på Rigshospitalet, efter at hans bolig brændte ned tirsdag i Frederikssund.
En mand i 70'erne er i kritisk tilstand og indlagt på Rigshospitalet efter en brand i et rækkehus i Frederikssund tirsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Christian Illum.
- Vi får anmeldelsen klokken 18.16. Det er et rækkehus, og der bor en person. Det er den her mand i 70'erne. Han har pådraget sig skader som følge af branden og bliver reddet ud af brandvæsnet, siger Christian Illum.
Årsagen til branden er endnu ikke klarlagt. Politiets brandteknikere skal nu i gang med at undersøge huset.
- Huset er temmelig brandskadet, så vi skal have gennemført tekniske undersøgelser med vores brandefterforskere, oplyser vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker