Mand i 80'erne død efter færdselsulykke i Charlottenlund
Føreren af personbilen, som ramte den nu afdøde mand, blev anholdt efter ulykken, men er siden blevet løsladt. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
I Charlottenlund er en mand i 80'erne omkommet, efter at han blev ramt af en bil på Ordrupvej lørdag.
En mand i 80'erne er omkommet i en færdselsulykke på Ordrupvej i Charlottenlund lørdag.
Det fortæller vagtchef Christian Illum fra Nordsjællands Politi.
- En mand i 80'erne er ved at krydse gaden til fods og bliver ramt af en personbil. I den forbindelse pådrager han sig alvorlige skader og afgår senere ved døden.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.45.
Føreren af personbilen blev anholdt efter ulykken, men er siden blevet løsladt.
Der er blevet taget en blodprøve for at undersøge, om føreren var påvirket, mens vedkommende kørte bilen.
- Vi skal analysere de blodprøver, som vi har taget. Så skal vi afslutte vores tekniske undersøgelser. Vi har forladt stedet dernede, men vi skal undersøge det, som vi har indsamlet. Så skal vi finde ud af, hvad årsagen til ulykken var.
Christian Illum tilføjer, at personbilen er blevet indbragt til yderligere undersøgelser.
Den afdøde har ifølge politiet umiddelbart ingen pårørende.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker