Den 48-årige mand, der søndag gik i sort og likviderede sin ekskæreste i parrets hjem i Køge, blev mandag middag varetægtsfængslet i fire uger, mens han lå i koma.
Den 48-årige mand satte en pistol for panden af sin tidligere kæreste, den et år yngre Helle Larsen, og trykkede af. For øjnene af to vidner, der kendte dem begge.
Efter det kyniske drab tvang den 48-årige de to vidner på flugt, inden han placerede pistolen under sin egen hage og trykkede af igen.
Men han døde ikke. Kuglen gik gennem hovedet på ham, men læger har alligevel været i stand til at stabilisere ham, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Han er dog fortsat i livsfare, og hvis han vågner, så venter der nu en celle og venter på ham.
Drabet fandt sted kort efter, at Helle Larsen havde gjort det klart for den 48-årige, at hun ville afslutte forholdet mellem dem.
Ved en efterfølgende ransagning af parrets hus på Egøjevej i Køge, fandt politiet flere illegale skydevåben.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker