Mand i kritisk tilstand efter fald fra altan i Søborg
Politiet er tirsdag til stede på Søborg Torv, hvor en mand var faldet fra en altan. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Politiet rykkede ud til Søborg Torv, hvor en mand tidligt tirsdag morgen var faldet fra en altan.
En mand er faldet fra en altan på Søborg Torv og er i kritisk tilstand.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi.
- Vi er lige nu til stede på Søborg Torv, efter vi klokken 07.18 modtog anmeldelse om, at en mand var fundet efter fald fra altan.
- Manden, der er midt i 30'erne, er kørt på hospitalet i kritisk tilstand, skrev politiet tirsdag formiddag på det sociale medie X.
Tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at der umiddelbart er tale om en ulykke.
- Den indledende efterforskning tyder umiddelbart på, at der er tale om en ulykke, men efterforskningen fortsætter, skriver politiet på X.
- Politiet kommenterer ikke sagen yderligere indtil videre, lyder det videre.
Tirsdag eftermiddag er politiet fortsat på stedet.
Københavns Vestegns Politi vil gerne høre fra vidner eller andre, der måtte have oplysninger i sagen. Politiet kan kontaktes på telefon 4386 1448.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned