Mand i kritisk tilstand efter knivstikkeri i Brabrand
En større efterforskning er i gang, efter at en 38-årig mand er blevet stukket flere steder på kroppen.
En 38-årig mand fra Aarhus ligger lørdag morgen på operationsbordet, efter at han sent fredag aften blev stukket med kniv flere steder på kroppen ved en episode i Brabrand i det vestlige Aarhus.
Mandens tilstand betegnes som kritisk, oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau. Politiet anser hændelsen som et forsøg på manddrab.
- Han blev behandlet derude og kørt til traumecentret på Skejby. Imens vi taler, ligger han på operationsbordet, siger vagtchefen lidt efter klokken 08.30.
Politiet fik flere anmeldelser om knivstikkeriet på Lenesvej klokken 23.35, og da betjentene ankom, var mange personer samlet i området.
Politiet leder lørdag morgen efter gerningsmanden, og i løbet af natten har man efterforsket massivt, siger vagtchefen. Gerningsvåbnet er fundet.
Politiet ved endnu ikke, om en gruppering er indblandet. Motivet er også ukendt.
Lenesvej er en del af boligområdet Toveshøj nord for Gellerupparken.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker