Mand i kritisk tilstand efter motorcykelstyrt i høj fart
En 45-årig mand fra Esbjerg-området er i kritisk tilstand og en anden alvorlig tilskadekommet efter soloulykke
To mænd er kommet alvorligt til skade, efter at de kørte galt på motorcykel på Darumvej ved Esbjerg i høj fart.
Den ene af de to - en mand på 45 år - er i kritisk tilstand, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
- Det er et solouheld, hvor to personer på motorcykel mister herredømmet i en kurve og styrter. Begge personer er alvorligt tilskadekommet - den ene lidt værre end den anden på grund af hovedskader. Han er her til aften overført til Odense, siger vagtchef Jan Stokholm.
Den anden mand, der er 34 år og sad bag på motorcyklen, er indlagt på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg med alvorlige brud på ben og arme.
- Begge personer kørte uden styrthjelm, og motorcyklen blev ført med meget høj hastighed. Vi snakker om 150 kilometer i timen og måske lidt mere, siger Jan Stokholm.
Begge mænd er fra Esbjerg-området.
Politiet har underrettet de pårørende i sagen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned