Mand i kritisk tilstand efter ulykke ved køreledning
En mand stod på en skovrydningsmaskine og kom så tæt på en køreledning, at han blev ramt af lysbue.
En 40-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han er blevet ramt af en lysbue fra en køreledning fra en jernbane onsdag eftermiddag.
Det oplyser vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Ole Aamann.
Vagtchefen forklarer, at manden befandt på en skovrydningsmaskine, der var ved at blive transporteret på en traktor med vogn, da ulykken skete.
Manden var hoppet op på maskinen, da den skulle køre under køreledningerne ved en jernbane.
- Han var kommet så højt op på læsset, at han blev ramt af en lysbue, siger Ole Aamann.
Lysbuer kan komme fra køreledninger ved jernbaner, når der er høj spænding. Det betyder, at man kan blive ramt af strømmen fra en køreledning uden at være i direkte kontakt med den.
Vagtchefen oplyser, at mandens pårørende ikke er underrettet. De opholder sig ikke i Danmark.
Manden er bragt til et hospital efter ulykken, som politiet fik anmeldelse om klokken 15.38.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde