Mand i livsfare efter klitbrand i Nordjylland
En ukendt mand vaklede omgivet af flammer ned fra klitterne ved Uggerby Strand søndag aften. Manden er nu fløjet til Aalborg Universitetshospital, hvor han svæver mellem liv og død, oplyser Nordjyllands Politi.
- Hans tilstand er livstruende, og han er meget alvorligt forbrændt. Han er nu i en helikopter, og vi har fået oplyst, at hun nu er på Aalborg Universitetshospital, siger vagtchef ved Nordjylland Politi Henrik Beck til Ritzau.
Det var nogle strandgæster, som opdagede manden, da han søgte mod vandet i et flammehav.
- Der er nogle strandgæster som ser en mand omspændt af flammer, der kommer vaklende ned fra klitterne. De får fat i ham og smidt ham i vandet og ringer efter hjælp, fortæller vagtchefen.
Strandgæsterne fandt manden på et sted, hvor det er svært at komme til i bil. Derfor ankom læger til stranden med traktor.
- Vi ved ikke, hvordan der er gået ild i ham, og vi har hunde på vej til området. Men der er fundet et sted i klitterne, hvor han kom ned, der lugter af benzin, siger Henrik Beck.
Der er fundet et par Mercedes-bilnøgler tæt ved stedet, og politiet har en formodning om, hvem kan være.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned