Manden blev stukket i halsen, og han er i livsfare, oplyser vagtchef Jens Claumarch, Midt- og Vestjyllands Politi.
En anden ung mand blev også stukket, men han er ikke i livsfare.
Tre unge mænd fra Aalborg og Aarhus, der alle er i 20'erne, er anholdt efter knivstikkeriet. De har alle erkendt, at de var ved pizzeriaet, og en af dem har indrømmet, at han stak med kniv.
De var alle kommet kørende til byen, og kendte tilsyneladende de mænd, som de kom i klammeri med foran pizzeriaet.
I alt seks mænd var indblandet i skænderiet, der udviklede sig dramatisk. En af dem har kunnet give oplysninger, som ledte politiet på sporet af mændene. De blev mandag aften anholdt i en lejlighed i den nordlige ende af byen.
Også bilen og gerningsvåbnet er fundet.
Politiets jurister overvejer, om mændene skal sigtes for grov vold eller drabsforsøg. De fremstilles i grundlovsforhør tirsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker