Mand i livsfare efter morgenulykke i Midtjylland
Far med to drenge er kørt på hospitalet med mindre skader, mens en mand er i livsfare efter ulykke ved Haderup
En ulykke med en ladvogn og en personbil torsdag morgen i Haderup sendte 27-årig far med to drenge på hospitalet. En modkørende bilist er i livsfare, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Ladvognen med faren og de to drenge på tre og fem år skred formentlig over i den modsatte vejbane på grund af glat føre, hvor den ramte personbilen på Herningvej mellem Holstebro og Viborg.
- Der er en alvorligt tilskadekommet og vedkommende er i livsfare. Personen er fløjet til Aarhus. To andre er kommet lettere til skade, siger vagtchef Ole Vanghøj til Ritzau.
Vejen har været spærret, men kort før klokken ni var et spor farbart. Det blev senere åbnet op for al trafik.
En bilinspektør er nu kaldt til stedet for at undersøge årsagen til ulykken nærmere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned