Mand i livsfare: Stukket i brystet på herberg
En 32-årig mand er i livsfare, efter at han torsdag aften blev stukket ned på et herberg i hovedstaden. Det oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi.
- Der er et slagsmål mellem i hvert fald to implicerede. Forurettede bliver stukket i brystet med en ukendt genstand, siger Dan Aakerhjelm Sørensen.
Slagsmålet opstod på herberget på Gammel Køge Landevej i Valby. Politiet begyndte straks at yde livreddende førstehjælp, da de ankom til stedet, og kort tid efter blev den hårdt sårede mand bragt til Rigshospitalet med ambulance. Han ligger nu på operationsbordet, og hans tilstand er kritisk, lyder det.
Det er endnu uklart, hvad ligger bag overfaldet, der fandt sted omkring klokken 22. Politiet skal natten til fredag afhøre flere vidner fra stedet. Det kan forhåbentlig hjælpe politiet på sporet af en eller måske flere gerningsmænd, fortæller efterforskningslederen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde