Manden, der fredag blev fundet død i et vandløb i Brabrand ved Aarhus, er blevet dræbt, oplyser Østjyllands Politi.
- Vi står med et drab, siger vicepolitiinspektør Michael Weiss.
Skaderne på manden gør, at politiet mener, at han er offer for en forbrydelse.
- Men hvilke skader vil vi ikke sige af hensyn til efterforskningen, siger vicepolitiinspektøren.
Politiet har en formodning om, hvem manden er, men vil vente med at oplyse hans identitet, indtil den er endeligt fastslået.
- Vi har indikationer på, hvem han er, men vi er ikke helt sikre endnu, siger Michael Weiss.
Han vil derfor ikke oplyse mandens alder eller give flere oplysninger om ham. Manden har dog ikke været kendt af politiet for noget alvorligt, siger vicepolitiinspektøren.
Det var børn fra en skolefritidsordning på udflugt, som fredag eftermiddag fandt liget i et vandløb ved Grimhøjvej i det vestlige Aarhus.
Børnene blev tilbudt krisehjælp efter det uhyggelige fund.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker