Mand indespærrer kvinde i et døgn

I et døgn blev en indespærret 39-årig kvinde udsat for vold og trusler i det vestlige Århus, før det lykkedes Østjyllands Politi at anholde en 40-årig mand.

Anholdelsen skete kort før klokken 18 søndag, og aftenen igennem var manden til afhøring på politigården i Århus.

Ifølge vagtchef Paul Erik Nielsen foregik anholdelsen uden dramatik. Han oplyser desuden, at manden og kvinden kender hinanden, men ønsker ikke at oplyse yderligere.

Manden vil mandag blive fremstillet i et lukket grundlovsforhør.

/ritzau/

I et døgn udsatte en mand i det vestlige Århus en indespærret kvinde for vold og trusler.

Offentliggjort Sidst opdateret