Mand knivstukket ved busstoppested nord for Aarhus
Ifølge vagtchef ved Østjyllands Politi kan knivstikkeriet muligvis skyldes opgør i det kriminelle miljø.
En mand er natten til søndag blevet knivstukket ved et busstoppested i Lystrup nord for Aarhus.
Det fortæller vagtchef ved Østjyllands Politi Flemming Lau til TV 2 Østjylland.
Han fortæller samtidig, at knivstikkeriet sandsynligvis skyldes et opgør i det kriminelle miljø.
- Der har været et sammenstød - formentlig i det kriminelle miljø - hvor der har været en uoverensstemmelse.
- Der er stukket med kniv, og der er en tilskadekommen, siger han til TV2 Østjylland.
Sønderskovvej, hvor knivstikkeriet fandt sted, var lukket i flere timer efter episoden, mens politiet undersøgte området for spor.
Ifølge Ekstra Bladet er manden - der ifølge avisen er 26 år - bragt på hospitalet, men han er uden for livsfare.
Der er ingen anholdte.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde