Mand kørt på sygehuset efter trafikuheld
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Redningsmandskab rykkede mandag formiddag ud til et solouheld i Nakskov.
En ældre mand måtte køres til behandling på sygehuset, men slap efter alt at dømme uden alvorlige kvæstelser efter et trafikuheld mandag formiddag i Nakskov.
Der blev slået alarm til 112 klokken 10.30, og ifølge indsatsleder Jens Rasmussen fra Lolland-Falster Brandvæsen var manden, som kørte i en trehjulet eldrevet kabinescooter, kørt ind i et hegn ved et hus på hjørnet af Tårsvej og Christiansdalsvej.
Brandvæsnet blev tilkaldt, fordi den første melding lød på, at manden var fastklemt. Det viste sig dog heldigvis ikke at være tilfældet, og han kunne derfor hjælpes ud af de tilkaldte ambulancefolk.
Ifølge Jens Rasmussen var der tale om et solouheld, men hvorfor manden kørte galt, vides ikke.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra politiet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker