Mand løb fra brændende bil

Offentliggjort Sidst opdateret

På Søvej i Nykøbing blev der natten til søndag anmeldt en bilbrand klokken 01.57, og eneste signalement af den mandsperson, som blev set løbe fra den brændende bil, er en hvid trøje og sorte bukser. Derudover kan Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foreløbig ikke give nogen form for oplysninger videre, men politiet tager gerne mod eventuelle vidner, der kan have set eller hørt noget fra episoden natten til søndag, hvor en bil blev antændt og sat i brand af en ukendt mandsperson. Brandfolk fik heldigvis hurtigt flammerne i bilen under kontrol.