Mand med blødende sår røver kiosk i Munkebo
Vidner så en mand falde på fortovet og få en flænge i hagen før røveriet, oplyser Fyns Politi.
En maskeret mand har mandag aften røvet F.S. kiosken, der ligger i Munkebo Bycenter på Fyn.
Røveriet skete kort før klokken 21, hvor personalet blev truet til at udlevere et pengebeløb.
- Han truer sig til et kontantbeløb med en kniv og løber derefter fra stedet i ukendt retning, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.
Manden har et karakteristisk sår på hagen, som har fået flere vidner til at henvende sig.
- Han har et markant sår på hagen, som faktisk bløder. Vi har været i forbindelse med nogle vidner, som forinden har set en mand falde på fortovet og få en flænge i hagen, oplyser vagtchefen.
Den formodede gerningsmand er også blevet set omkring kiosken en halv time før røveriet, og politiet har mistanke om, at der er tale om en mand fra lokalområdet.
Fyns Politi efterlyser en dansk mand på cirka 180 centimeter, der er spinkel af bygning.
Han beskrives som 30 til 35 år, og han var iført sorte Hummel-træningsbukser og en grå strikhue med huller til øjnene, som han havde trukket ned over ansigtet.
Manden bar en sort rygsæk, sorte arbejdshandsker og en sort fleecejakke med hvidt på brystet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker