Mand med islandsk accent er ikke set i over en måned
Mand med islandsk accent er ikke set i over en måned Foto: POLFOTO/PILITIFOTO
POLFOTO/PILITIFOTO
Politiet beder offentligheden om hjælp til at finde 39-årig mand, der har været væk siden 18. februar.
En 39-årig mand fra Kolding er forsvundet.
Ingen har set ham i over en måned, siger Sydøstjyllands Politi, der mandag morgen beder offentligheden om hjælp til at komme i kontakt med manden.
Det drejer sig om Jonas Elfar Birgisson, der har bopæl på Stejlbjergvej 17, 1. tv i Kolding.
Efterforskningen indtil nu tyder på, at Birgisson tilsyneladende har forladt sin bopæl - uden penge, papirer eller telefon. Han blev sidst set 18. februar 2015.
Jonas Elfar Birgisson beskrives som mand, dansk af udseende, 39 år, cirka 175-180 centimeter, spinkel af bygning og med skulderlangt mørkeblond hår, der ofte er sat i en hestehale.
Han har typisk skægstubbe og fremstår usoigneret, ligesom han ofte er iført kasket og grønne kanvassko med hvid kant.
Den efterlyste beskrives endvidere som en enspændertype uden omgangskreds. Han taler dansk med islandsk accent.
Politiet har haft kontakt til sygehuse, men det har ikke givet resultat. Heller ikke kontakt til forsorgshjem i området har ført til en afklaring af, hvor den efterlyste er.
Har du oplysninger om Jonas Elfar Birgisson, bedes du kontakte Sydøstjyllands Politi.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet