Mand med kniv har forsøgt to røverier i banker
En bevæbnet mand er fredag formiddag løbet ind i problemer, da han forsøgte at begå røveri mod banker i Herlev og Glostrup.
Hverken første eller anden gang fik han noget ud af sine trusler med en stor kniv, og det skyldes bankernes sikkerhedsforanstaltninger.
Hos Danske Bank på Herlev Torv gik alarmen lidt efter klokken 10, og en halv time senere var den gal hos Nordea på Hovedvejen i Glostrup, oplyser Københavns Vestegns Politi.
I den ene bankfilial var der ingen kontanter, og i den anden er der en forsinkelse i forbindelse med udlevering af penge.
Politiet håber, at vidner har set den cirka 30-årige mand og i givet fald vil henvende sig med oplysningerne.
Han var kørende i en grøn bil af mærket Nissan, som var forsynet med stjålne nummerplader.
Under røveriforsøgene var han iført mørkegråt joggingtøj, og hætten var snøret godt til om hovedet.
Desuden var han iført en sort hue, som var trukket ned i panden. Manden vurderes til at være cirka 175 centimeter høj.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet