Mand med knive optrådte truende

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet blev torsdag aften kaldt til Nysted, hvor en råbende og bevæbnet mand optrådte truende.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag klokken 21.08 fik politiet en anmeldelse om, at en mand gik omkring i gaderne i Nysted med to knive, hvor han råbte op og optrådte temmelig truende.

Politiet fandt frem til den pågældende i Ny Østergade. Der var tale om en 35-årig mand fra lokalområdet, som var både fuld og noget ude af balance.

Han blev anholdt klokken 21.31 og sigtet for trusler og for overtrædelse af knivloven. Den 35-årige blev taget med til politistationen i Næstved.