Mand med oversavet jagtgevær flygter fra gadeskænderi
Område i Sønderborg er afspærret efter skænderi. Politiet har anholdt to. En havde ifølge vidner et jagtgevær.
Syd- og Sønderjyllands Politi har søndag aften anholdt to personer i Sønderborg, efter at vidner har berettet om et skænderi og en mand med et oversavet jagtgevær i Jernbanegade.
Betjente anholdt to formodede gerningsmænd i den nærliggende Perlegade, oplyser vagtchef Nikolaj Hølmkjær. Et våben er ikke fundet.
Politiet fik klokken 20.19 en anmeldelse om, at der stod en mand med et oversavet jagtgevær på Jernbanegade. Der udspillede sig ifølge personer på stedet et skænderi.
Da betjente nåede frem, kunne vidner berette, at to mænd var flygtet, og at den ene havde haft et oversavet jagtgevær. Vidnet var ifølge politiet jæger, og han kunne derfor let genkende våbnet.
13 minutter senere anholdt en patrulje to formodede gerningsmænd i Perlegade. Hvad der er sket, er fortsat et åbent spørgsmål.
- Vi er ved at finde ud af det. Vi står med to gerningsmænd, og området er afspærret, siger Nikolaj Hølmkjær.
Politiet mener, at der har været et skænderi mellem folk, som kender hinanden.
Efterfølgende er der to personer, der er løbet derfra i samme retning. De bliver spottet i Perlegade, hvor de bliver pågrebet.
Et område af Perlegade og Jernbanegade, som er tværgående, er afspærret. Det afspærrede område er omkring 300-400 meter.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker