Mand med rollator dræbt under bakkende lastbil
En 81-årig mand blev torsdag eftermiddag dræbt, da han blev ramt af en bakkende lastbil. Chaufføren på lastbilen opdagede ikke, at han ramte den gamle mand og kørte fra stedet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Chaufføren på en lastbil opdagede ikke, at han kørte over en 81-årig mand i Brabrand.
En 81-årig mand mistede torsdag eftermiddag livet, da han blev kørt over af en bakkende lastbil.
Det oplyser Østjyllands Politi.
Ulykken skete på Pallisvej i Brabrand ved Aarhus.
- Her kommer den 81-årige mand, der bruger rollator, gående, da han på en eller anden måde bliver ramt af lastbilen, som bakker, fortæller politiets vagtchef Peter Hunniche.
Chaufføren opdagede ikke, at han ramte den gamle mand og fortsatte sin kørsel.
- Men vi fandt hurtigt frem til ham, siger vagtchefen.
Som altid ved alvorlige ulykker har en bilinspektør foretaget undersøgelser for at finde frem til, hvordan ulykken skete.
- Vi må afvente bilinspektørens undersøgelser, før vi kan sige noget nærmere om, hvad der er sket, siger Peter Hunniche.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde