Mand med skarpladt pistol er fængslet
23-årig mand med skarpladt pistol flygtede i bil og til fods fra politiet. Nu er han blevet varetægtsfængslet.
En 23-årig mand, som politiet jagtede gennem Københavns gader i bil og til fods, er blevet varetægtsfængslet og sigtet for ulovlig våbenbesiddelse.
Ved sin anholdelse sent fredag eftermiddag lykkedes det ikke manden at skaffe sig af med en skarpladt pistol, som han ellers forsøgte at smide fra sig.
- Manden er fængslet frem til 27. oktober. Ud over sigtelsen for ulovlig våbenbesiddelse er han også sigtet for diverse færdselsforseelser, som han begik under sin flugt fra politiet, siger Morten Smith, central efterforskningsleder hos Københavns Politi.
Han oplyser, at manden ved et grundlovsforhør i Københavns Dommervagt lørdag blev varetægtsfængslet frem til 27. oktober.
Politijagten fandt sted fredag eftermiddag, da en patrulje blev opmærksom på køretøjet, som betjentene forsøgte at få stoppet.
- Han forsøger så at køre væk fra patruljen, der kortvarigt eftersætter ham, siger central efterforskningsleder ved Københavns Politi Youssef Lharraki.
- Så prøver han igen at stikke af til fods, og under flugten forsøger han at smide en skarpladt pistol fra sig.
Den unge mand er kendt af politiet i forvejen. Han er nu sigtet efter straffelovens paragraf 192a, der blandt andet handler om våbenbesiddelse "under særligt skærpende omstændigheder".
Han kan forvente mindst et års fængsel, hvis han ender med at blive dømt efter denne paragraf.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker