Mand misbruger kvinde gennem to timer

En 22-årig kvinde blev tidligt fredag morgen tilbageholdt og udsat for flere seksuelle overgreb i og omkring en lejlighed i Herning midtby, skriver tvmidtvest.dk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag eftermiddag blev en 27-årig mand fængslet i fire uger, sigtet for voldtægt, anden kønslig omgang end samleje og frihedsberøvelse.

Ifølge sigtelsen begyndte overgrebene i et skur, og herefter tvang manden kvinden op i en lejlighed, hvor hun blev holdt fanget i op mod to timer og misbrugt.

Den 27-årige mand nægter sig skyldig og kærede fængslingskendelsen til landsretten, skriver tvmidtvest.dk.

/ritzau/