Mand mistænkt for drabsforsøg i Ringsted melder sig selv
En 32-årig mand er torsdag dukket op hos politiet. Han er blevet fængslet mistænkt for drabsforsøg.
En 32-årig mand, som politiet har eftersøgt siden 1. november, har meldt sig til politiet. Manden er mistænkt for drabsforsøg på en 42-årig mand.
Det fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 32-årige stak ifølge politiet en 42-årig mand med kniv i overkroppen ved et overfald 26. oktober på mandens bopæl på Anlægsvej i Ringsted. Den 42-årige pådrog sig alvorlige skader ved overfaldet.
- En 32-årig mand har meldt sig med sin forsvarer ved en af vores politistationer her til morgen, fortæller Martin Bjerregaard.
Politiet formoder, at overfaldet på den 42-årige blev begået af to mænd, men den anden mand er endnu ikke identificeret. Efterforskningen for at finde ham er fortsat i gang, melder politiet.
Den 32-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde torsdag klokken 11.
Ifølge TV 2 Øst endte grundlovsforhøret med, at den 32-årige mand blevet varetægtsfængslet frem til 22. december.
Politiet har tidligere oplyst, at det formoder, at der er en relation mellem offer og gerningsmænd, men har ikke oplyst nærmere om et formodet motiv.
Kim Lech, som er efterforskningsleder hos Midt- og Vestsjællands Politi, har dog tidligere oplyst til Ritzau, at man ikke anser drabsforsøget for at være banderelateret.
Det fremgår ikke af TV 2 Østs artikel, hvordan den 32-årige forholder sig til sigtelsen imod ham, eller om han har kæret varetægtsfængslingen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker