Mand mistede lejlighed - skød syv gange mod ejendomskontor
En vaskemaskine gjorde en mand så sur, at han affyrede et våben mod et boligselskabs lokaler.
10 års skænderier med overboen og et boligselskab kulminerede i oktober sidste år, da en 61-årig mand fra København valgte at affyre syv skud mod boligselskabets facade.
Desuden efterlod han en plamage med ketchup, sennep, urin, ståltråd og patroner samt et brev med ordlyden: "Vi ses i retten. I skal give mig en ny bolig".
Det første fik han ret i. Retten på Frederiksberg skal torsdag tage stilling til, hvorvidt manden har været til fare for andres liv.
Det mener han ikke selv, at han har.
Han understreger gentagne gange, at han aldrig ville gøre nogen fortræd.
- Det var afmagt efter ti års tyranni. Jeg ville bare fortælle, at nu var det nok, siger manden.
- Jeg er ikke skrap til at skrive. Jeg taler i billeder, siger den tiltalte og forklarer, at ketchup, sennep, ståltråd, skud og urin skulle symbolisere, hvordan han havde det indeni.
- Jeg var dybt ulykkelig. Jeg har mistet min lejlighed og mine venner, siger han.
Den 61-årig boede på Mesterstien i Nordvest i København i 20 år. Men da en overbo flyttede ind over ham og installerede en vaskemaskine, blev freden brudt.
Boligselskabet ignorerede ifølge manden hans forespørgsler om at fjerne den støjende vaskemaskine, og da manden til sidst blev truende, valgte boligselskabet at opsige hans lejemål.
Det var det, der udløste den 61-åriges reaktion.
- Men det var aldrig min mening at gøre nogen fortræd, gentager den tiltalte.
Manden erkender at have været i besiddelse af et ulovligt våben, men nægter at have været til fare for andres liv.
Han var påvirket af hash under hændelsen, men er ved en mentalundersøgelse ellers blevet erklæret sund og rask.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde