Mand mister livet efter frontalulykke på Østfyn
Tre biler var impliceret i en dødelig ulykke på Østfyn fredag eftermiddag, oplyser Fyns Politi.
En mand er fredag eftermiddag afgået ved døden efter en frontalulykke på Store Landevej på det østlige Fyn. Det oplyser vagtchef Milan Seyfabad fra Fyns Politi.
Indledningsvist kører to biler frontalt ind i hinanden. En tredje bil når ikke at bremse og bliver derfor impliceret i ulykken.
Den nu afdøde mand blev erklæret død på stedet.
Politiet kan ikke på nuværende tidspunkt komme ulykkens omstændigheder nærmere. En bilinspektør er ved 18-tiden på ulykkesstedet for at forsøge at fastslå en årsag.
Inden for tyve minutter åbner politiet for trafikken igen, siger vagtchefen klokken 18.
To andre personer er kommet lettere til skade i forbindelse med ulykken, og de er blevet kørt til hospitalet for behandling.
De pårørende til den afdøde er ved at blive underrettet. Politiet har ikke yderligere at tilføje til sagen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde