Mand mister livet i solouheld på motorcykel ved Vejle
Fredag aften kom en mand i starten af 50'erne så slemt til skade i et solouheld på en motorcykel, at han mistede livet, oplyser Sydøstjyllands Politi. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En mand mistede fredag aften herredømmet over sin motorcykel i Vejle og mistede livet, oplyser politiet.
En mandlig motorcyklist i starten af 50'erne mistede fredag aften livet i et solouheld.
Det oplyser Lars Grønlund, der er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om færdselsuheldet omkring klokken 19 fredag aften.
- Motorcyklisten mistede herredømmet over motorcyklen, som ender i grøften. Han flyver af motorcyklen og kommer desværre så slemt til skade, at han mister livet, siger Lars Grønlund.
Færdselsuheldet skete på Ny Agerbølsvej i den nordlige del af Vejle.
De nærmere omstændigheder omkring færdselsuheldet er endnu ikke klarlagt, men bliver fortsat undersøgt, oplyser vagtchefen.
- Vi har blandt andet haft en bilinspektør på sagen, som er ved at undersøge det i bund, siger Lars Grønlund.
- Så på nuværende tidspunkt har vi ikke yderligere om hændelsen, siger han.
Manden, der har mistet livet, er fra lokalområdet.
De pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchefen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker