Mand nedlagt af politihund efter påkørsel af patruljebil
27-årig forsøgte at stikke af fra politiet i stjålet bil. Det endte galt, da han kørte ind i træ i Glostrup.
En mand fra Hvidovre traf natten til onsdag en række beslutninger, der endte med at koste ham en tur på skadestuen og måske en sigtelse efter straffeloven.
Den 27-årige mand kørte ifølge Københavns Vestegns Politi "lettere vanvittigt", og det fik politiet at mærke, da det forsøgte at få ham til at stoppe.
- Han påkører patruljen et par gange - dog ikke voldsomt - og ender med at køre ind i et træ på Oksbjergvej i Glostrup, siger vagtchef Peter Grønbæk.
- Han havde ikke noget kørekort, og bilen var heller ikke hans, men én han havde stjålet. Og så var han så uklog at løbe fra stedet, selv om det var en hundepatrulje, der var derude. Det gjorde ikke hans sag bedre.
- Han er på skadestuen nu med ret kraftige hundebid i armen. Jeg har set et billede af skaden, og den har altså taget fat, den hund, siger Peter Grønbæk.
Når manden er færdig med sin behandling på sygehuset, kan han se frem til flere sigtelser. En af dem kan være at finde i straffeloven.
- Vores jurister skal nu vurdere, om han skal sigtes for at have tilsidesat andres sikkerhed, siger vagtchefen.
Ingen betjente kom noget til ved episoden. Det gjorde en pige, som befandt sig i den 27-åriges bil under flugten, heller ikke ifølge politiet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde