En mand og hans treårige datter slap uskadt juleaften i Randers, da der skete en eksplosion under den bil, de to sad i. Politiet betragter sagen som drabsforsøg.
Eksplosionen fandt sted ved 18.30-tiden, hvor bilen holdt parkeret på Vilhelm Thomsens Plads.
- Der skete alene materiel skade hovedsagelig på bilen, ligesom et fragment er gået igennem et kældervindue i en nærliggende ejendom, oplyser Østjyllands politi i en pressemeddelelse.
- Der er for nuværende intet, der tyder på, at forholdet kan relateres til rocker- og bandemiljø eller andre grupperinger, oplyser politiet.
Politiet betragter sagen som forsøg på drab, men har ikke yderligere oplysninger i sagen foreløbigt.
Ifølge Randers Amtsavis var området ved Vilhelm Thomsens Plads spærret af gennem et par timer lørdag aften, mens politiet arbejde. Afspærringen var ophævet ved 21.30-tiden.
Brandvæsnet var ligeledes tilkaldt til stedet, hvor de stod standby i forbindelse med hændelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde