Mand og hund dræbt mod hus

En voldsom trafikulykke kostede fredag aften en ung mand og hans hund livet på Kostervej i Stege på Møn, oplyser politiet.

Af ukendte årsager mistede den unge mand herredømmet over bilen. Den kurede hen over en mark og torpederede en gårdbutik.

- Bilen endte tre meter inde i butikken, siger vagtchefen hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Bygningen blev kraftigt skadet, og beredskabskorpset måtte tilkaldes for at afstive den med bjælker, så den ikke styrtede sammen.

/ritzau/

En mand og hans hund blev dræbt, da en bil ramte et hus i Stege.

Offentliggjort Sidst opdateret