Mand og kvinde anholdt i Aarhus for stor mængde narko
Arkivfoto: Vibeke Volder
Vibeke Volder
Politiet ransagede tirsdag flere adresser. To er anholdt og skal stilles for en dommer.
To personer bliver onsdag stillet for en dommer ved Retten i Aarhus. De er sigtet for besiddelse af store mængder narkotika, oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) på det sociale medie X, tidligere kaldet Twitter.
De to blev anholdt tirsdag eftermiddag i forbindelse med en ransagning af flere adresser i den sydlige del af Aarhus. Ved ransagningerne blev der ifølge NSK fundet store mængder amfetamin.
Det er politiets opfattelse, at de to er del af et organiseret netværk med tråde til udlandet.
På grund af sagens karakter og af hensyn til den videre efterforskning, vil anklagemyndigheden bede om lukkede døre ved onsdagens grundlovsforhør.
Det betyder, at offentligheden på nuværende tidspunkt ikke vil få indblik i sagens nærmere detaljer.
NSK har ikke oplyst, hvorledes de anholdte forholder sig til sigtelserne. De to vil ved onsdagens retsmøde få mulighed for at forklare sig over for den dommer, der skal tage stilling til, om de skal varetægtsfængsles.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker