Mand og kvinde er fundet døde i Rønne
Politiet mener ikke umiddelbart, der er tale om en forbrydelse i sag om mand og kvinde, som er fundet døde.
To personer er onsdag fundet døde i Rønne. Der er ikke umiddelbart tegn på, at der er tale om en forbrydelse, oplyser Bornholms Politi.
De afdøde er en mand på 60 år og en kvinde på 75 år.
Politiet formoder ikke, at der er sket en forbrydelse, fremgår det af et opslag onsdag aften på Twitter.
- De første undersøgelser peger ikke umiddelbart på en forbrydelse, lyder det fra politiet.
Men betjente arbejder med at efterforske sagen, fremgår det af opslaget.
Manden og kvinden befandt sig på adressen Provstegade 7, men Bornholms Politi ønsker ikke over for Ritzau at oplyse, hvornår på dagen fundet af de to personer blev gjort - eller om andre detaljer i forløbet.
Dog meddeler politiet, at der vil blive frigivet oplysninger om sagen torsdag morgen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde