Mand og kvinde fængslet efter drabsforsøg i Aarhus
En 39-årig mand blev overfaldet med en kniv og en flaske i Aarhus onsdag. To personer er varetægtsfængslet.
En 21-årig kvinde og en 29-årig mand er sigtet for drabsforsøg og varetægtsfængslet i fire uger. Det sker, efter at de angiveligt overfaldt en 39-årig mand i den centrale del af Aarhus onsdag aften.
Det oplyser vagtchef ved Østjyllands Politi Peter Tholstrup-Jørgensen torsdag eftermiddag.
De to sigtede blev varetægtsfængslet frem til 3. august ved et grundlovsforhør.
Vagtchef Stig Heidemann kunne tidligt torsdag morgen fortælle, at politiet havde anholdt de to personer.
Overfaldet fandt sted på Klostertorvet, hvor de to er mistænkt for at overfalde manden med en kniv og en flaske. Politiet vurderer, at der er tale om et opgør i misbrugsmiljøet.
- Manden får en dyb flænge i halsen og en flænge i baghovedet i forbindelse med overfaldet, så vi vurderer, at der er tale om drabsforsøg, fortæller vagtchef Stig Heidemann.
- Alle tre involverede er i forvejen kendt af politiet som en del af misbrugsmiljøet i Aarhus, tilføjer han.
Den 39-årige mand blev efterfølgende kørt på hospitalet, hvor han er blevet behandlet for sine skader.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned