Mand og kvinde fængslet efter knivstikkeri
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Arkivfoto: Anders Knudsen
Opgør i lejlighed i Nykøbing har nu ført til varetægtsfængsling af en mand og en kvinde.
En 34-årig mand fra Sakskøbing og en 48-årig kvinde fra Nykøbing skal holde jul bag tremmer efter, at de igår blev fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri i en lejlighed på Vestensborg Allé i Nykøbing.
Politiet oplyser på deres twitter-konto, at de to er blevet fængslet efter det, der betegnes som grov vold.
Knivstikkeriet fandt sted mandag ved 17.30-tiden, hvor en 53-årig mand, der bor i lejligheden, blev stukket i benet med en kniv. De var de to nu fængslede, der selv slog alarm til politiet cirka tre kvarter efter knivstikkeriet, fordi de var blevet nervøse for den 53-åriges tilstand.
Kniven havde de skilt sig af med ikke langt fra gerningsstedet.
Det vides ikke, hvorfor den 53-årige blev stukket eller hvilke relationer, de tre implicerede har til hinanden. Den 53-årige blev efterfølgende indlagt på sygehuset, hvor han igår blev meldt udenfor livsfare.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde