Mand og kvinde fundet døde på adresse nær Odense
Politiet har torsdag været til stede i Nørre Lyndelse på Fyn, efter at to personer er fundet døde.
En mand og en kvinde i starten af 70'erne er torsdag aften blevet fundet døde i en ejendom i Nørre Lyndelse på Fyn.
Det oplyser vagtchef ved Fyns Politi Henrik Strauss.
De to personer boede sammen og blev fundet af et familiemedlem. De pårørende er underrettet.
Det er ifølge vagtchefen for tidligt at sige noget om, hvorvidt der ligger noget kriminelt bag dødsfaldene.
- Vi er til stede med hele pakken og efterforsker bredt, så vi ikke overser noget, siger han.
Han forventer, at politiet vil være på stedet i hvert fald nogle timer endnu, siger han klokken 20.00 torsdag aften.
Fyens Stiftstidende skriver, at politiet har været til stede, siden det fik anmeldelsen klokken 17.09 torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker