Mand og kvinde kommer til skade i sammenstød ved Ansager
Klokken 11.34 lørdag fik Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse om et frontalt sammenstød. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Førere af to personbiler er kommet alvorligt til skade efter et frontalt sammenstød på Krogagervej.
To personer er kommet alvorligt til skade i en færdselsulykke på Krogagervej mellem Ansager og Krogager.
Det oplyser Michael Karlsen, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi, lørdag eftermiddag.
Politiet fik anmeldelse om ulykken, der er et frontalt sammenstød, klokken 11.34 lørdag.
De to, der er kommet alvorligt til skade, var førerne i de to personbiler, der lørdag formiddag stødte frontalt sammen. De er blevet bragt til et hospital for at blive behandlet.
Vagtchef Erik Lindholdt oplyser sent lørdag eftermiddag, at de tilskadekomne er en mand og en kvinde. Begge er i 30'erne.
De er ikke i kritisk tilstand, oplyser han videre.
Ud over dem var der to passagerer i hver bil. De er alle uskadte, men er også kørt på hospitalet til tjek.
Politiet har afsluttet sit arbejde på stedet.
Erik Lindholdt fortæller, at en bilinspektør blev tilkaldt til ulykkesstedet.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Ansager ligger i Sydvestjylland i Varde Kommune.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned